Det er vores højeste prioritet at sørge for en tryg og behagelig oplevelse for alle i vores fællesskab. Vi er her for at minde jer om spillernes sikkerhed, vores Tjenestevilkår, og hvordan vi kan arbejde sammen om at beskytte jeres konto og oplysninger!
Tredjepartsværktøjer
Det er i strid med vores Tjenestevilkår at bruge uautoriserede tredjepartsværktøjer til at forbinde til dit spil eller din Star Stable-konto. Ikke alene overtræder de vores vilkår, men de udgør også en alvorlig risiko for spillere, deres konti og det fællesskab, vi elsker:
Kontosikkerhed: Nogle værktøjer kræver deling af følsomme kontooplysninger, hvilket udsætter spillerne for risiko for kontotyveri eller -tab.
Sikkerhedsproblemer: Hvis du downloader uautoriserede programmer, kan det føre til usikker software, der kompromitterer din personlige sikkerhed.
Spillets stabilitet: Disse modifikationer kan ødelægge spillet – ikke kun for kontoejeren, men for alle, de interagerer med – og ødelægge oplevelsen for alle spillere.
Gode nyheder: Det er stadig tilladt at bruge ReShade- og tilgængelighedsværktøjer!
Hvad du skal holde øje med
Pas på konti eller skabere, der tilbyder at sælge eller distribuere spilmodifikationer. Den bedste måde at beskytte din konto og dine personlige oplysninger på er helt at undgå disse tjenester.
Et sjovt og fair spil
Vi ønsker, at alle oplever en magisk tid, mens de er på eventyr på Jorvik! Tredjepartsværktøjer kan fjerne den fairness, der gør Star Stable til noget særligt for alle.
Tjenestevilkårene
For at holde det hele fair har vi en nultolerancepolitik over for uautoriserede modifikationer og vil skride ind over for konti, der bruger dem. Vi er så taknemmelige for din entusiasme og for at hjælpe os med at bevare SSO som et trygt, fair og sjovt spil for alle!
Kram fra Star Stable-teamet ♥