Game Update

Tryllebindende heste!

October 18, 2023

Bøh, Star-familie! Lyden af hovslag nærmer sig, da to ukendte ånder finder vej til Gallopers Borg.

Hjemsøgte heste

Når mørket falder på, og halloween nærmer sig, bliver sløret mellem verdenerne tyndere, så ånderne kan rejse til andre planer. Alvirah kommer fra et mørkt sted, men hun bærer på lyset. Hun er fortrolig med heksens metoder, men alligevel er hun ikke følgesvend til nogen heks. Hun er uafhængig, men længes alligevel efter en menneskelig ledsager, som hun kan dele sin rejse med. Vil dit øje være det, som ser hendes skønhed? Alvirahs alternative look er en tennessee walker, og hun har racens smidige gangarter, uanset hvordan hun fremstår. Alvirah koster 950 Star Coins.

Audra rejste til Jorvik med en søskendeflok for længe, længe siden. Fra dem lærte hun at skjule sig og blive ét med sine omgivelser. Da audra fornemmede, at der skete noget nyt i Djævleslugten, begyndte hun langsomt at vove sig ud for at finde en ny følgesvend, som hun kunne finde sammen med i det kaos, der er under opsejling på øen. Vil du være den, der møder stormvejret sammen med audra?Audras alternative look er en haflinger, og du kan få glæde af denne races karakteristika, uanset om audra er maskeret eller ej. Audra koster 900 Star Coins.

Halloween-følgesvende

Storm og Fenn, to uhyggelige følgesvende, er rejst til Gallopers Borg sammen med deres magiske heste. Fenn bor og passer på sumpområder. Han vil med glæde hjælpe dig med at finde de grove ingredienser her til halloween og andre magiske trylledrikke. Katten Storm kan godt gå amok, hvis du ikke gemmer nogle godbidder i sadeltasken! Storm og Fenn koster 350 Star Coins hver.

Tryllebindende kostumer

Har du lyst til at matche alvirah eller audra? Så har du heldet med dig! To heksesæt er nu tilgængelige i Halloween-butikken i Gallopers Borg. Er du en vildheks, sumpheks eller begge dele?

Gallopers indledende manøvre

Et spøgelse, der kun kendes som Den forpinte, har hidkaldt dig. Giv det et offer på tre sjæleskår, så vil det til gengæld give dig sin spøgelsesudfordring: Strejf omkring på Jorvik uden at blive fanget af Galloper Thompson! Hvis du bliver fanget, taber du og mister dine tre sjæleskår. Hvis det lykkes dig at løbe fra ham, høster du belønningerne!

Du skal forlade Gallopers Borg, før Galloper Thompson dukker op, og gennemføre missionen! Du ved altid, hvornår Galloper er i nærheden, for så bliver dine omgivelser mørke og tågede. Hvis du logger ud før dette, mister du missionen og dine sjæleskår og er nødt til at starte igen.

Hør her!

Som følge af opdelingen af den russiske og ukrainske server har vi foretaget en oprydning mellem regionerne. Spillere, der er skiftet til de ukrainske regioner, vil ikke længere se spillere på deres venneliste fra den russiske region og omvendt. Og hvis du har været medlem af en klub i en anden region, vil du ikke længere være medlem af den klub.

Kommer i NÆSTE UGE!

Som om Gallopers indledende manøvre ikke var skræmmende nok! Er du parat til at tage kampen op mod Heksens Gambit?

Hav den uhyggeligste uge!
Kram fra dit Star Stable-team ♥