Purple stripe backgroundPurple stars

Marwari

TYPE

Hest

KRAV

Niveau 12

PRIS

Star coin

950

Fra sandsletterne i Marwar, Indien, kommer en kongelig hest med bemærkelsesværdige buede ører, som ofte udsmykkes med smykker af guld og sølv. En sjælden race, som har rod i folklore og legender om heste med vinger. Velkommen til marwari.

GENERATIONS

1

1.5

2

3

Marwaris præcise ophav er ukendt, men man mener, at de nedstammer fra de legendariske Rajput-krigeres heste. De blev til de værdsatte heste fra Marwar-regionen, der er respekterede for at kæmpe modigt sammen med krigere i kamp.

Selvom mange ærer dem, har livet ikke været uden kamp for marwari. Perioden under britisk styre førte til, at racen næsten blev udryddet, da deres omdømme svandt ind, og racens karakteristika blev fordømt. Ved overgangen til det 20. århundrede var marwarien næsten uddød, men siden da er den vokset i antal.

Marwarier har en elegant fysik og er kendt for deres bemærkelsesværdige ører, der burer ind. De har slanke kroppe, der kan modstå ørkenvarmen, og krumme halse, der er med til at give dem deres unikke silhuet. Deres hove er af så høj kvalitet, at de sjældent har brug for hestesko.

I dag findes der meget få marwarier uden for Indien, men de æres verden rundt for deres loyalitet og elegance. Deres usædvanlige skønhed gør dem også meget velegnede til ceremonier og parader, men de bruges også som almindelige rideheste og til sportsgrene som polo.

Hvis du leder efter en ekstraordinær makker, der modigt møder alle farer og ser majestætisk ud, mens den gør det, så behøver du ikke lede længere end til marwariens buede ører.

VARIATIONER

FLERE RACER