Sandheden bliver afsløret!

Vi vender tilbage til de kolde slotsvægge og den plageramte skov i Marchenghast.

Historien fortsætter

Kan Margarete virkelig sætte sin lid til menneskerne omkring hende? Det vrimler med hemmeligheder, der skal afsløres, og sandheden, der skal findes i Hans Højheds arkiver. I skovens mørke har Abigail det samme mål – sandheden skal frem i lyset. 

Missionsrækken er tilgængelig for dem, der har nået omdømmeniveau 4 hos både de adelige og heksene. For at begynde historien kan man tale med enten Margarete eller Abigail. 

Fortællingernes sti!

Vores nye pionersti er ankommet, inklusive Missionsfinderen-outfittet – velegnet til at tage på eventyr, selv et, der foregår omkring et bord med venner. Tid til at rulle med stil!

For at komme igennem stien skal man have point. De første 12 aktiviteter (aktiviteter betyder løb, missioner, hestepleje osv.) hver dag vil belønne stipoint. Efterhånden som pointene tilføjes, låses der op for lækre belønninger, i alt 25 for at være helt præcis! Alle samler point til denne sti, men kun Star Riders er i stand til at hente belønningerne. Yderligere oplysninger kan findes i hjælpesektionen i vinduet Pioner! 

Fortællingernes sti løber frem til onsdagsopdateringen den 27. maj. Alle tøjgenstande, der ikke er indsamlet under pionererne, vil være tilgængelige i spillet i november.

Vi sætter stor pris på den feedback, vi har fået fra vores spillere om de ændringer, vi foretog på vores sidste pionersti! Det er en stor hjælp i vores fortsatte udvikling af disse stier. En ændring, som vi nu gennemfører takket være erfaringerne fra vores sidste pionersti, er, at vi nu vil have faste bonuspoint hver weekend! Hver fredag (09:00 servertid) til mandag (09:00 servertid) vil alle aktiviteter give 30 ekstra point.

Ny Nottsoren og nyt outfit!

En ny variant af den magiske hest Nottsoren har sluttet sig til den originale i det tilslørede hjemsted. Den er en permanent tilføjelse til spillet og kan købes for 900 Star Coins. Denne variant har også fået selskab af et matchende hekseoutfit – Humle-sættet er nu tilgængeligt i Global Butik og det tilslørede hjemsted som en hyldest til Saltus-heksegruppens loyale følgesvende.

Flere Mahr'er!

Dette er ikke et mahr-eridt, de er her virkelig. Fire nye Mahr-varianter har sluttet sig til heksene! De er tilgængelige for 450 Star Coins hver.

Heksefletninger!

Abigails stilfulde fletninger er nu tilgængelige for vores spillere i flere farver! De kan findes i frisørsalonerne i det tilslørede hjemsted og i hårsaloner i Silverglade Landsby.

Heksesæt og adeligt sæt!

Da Marchenghast blev udgivet første gang, udgav vi et heksesæt og et adeligt sæt via koder på vores sociale medier. Disse sæt er nu tilgængelige i det tilslørede hjemsted og Marchenghast-slottet sammen med nye sæt, der passer til dem! Til alle vores hekse og adelige derude. 

Opdatering for bedre livskvalitet!

I sidste uge udgav vi en længe efterspurgt opdatering. Det er ingen hemmelighed, at det tidligere har været problematisk at se på andre spillere i spillet. De springer, før de burde, glider gennem et hegn eller skærer hjørner som aldrig før. I sidste uge udgav vi nogle ændringer, der forbedrede den måde, vi synkroniserer karakterernes handlinger på! Nu vil du se spillere springe over hegn og stænger, som de skal, dreje, hvor de faktisk drejede, og starte og afslutte deres bevægelser i de rigtige øjeblikke.

Vi har også opdateret, hvordan karakterernes positioner opdateres. Tidligere sendte den en besked hvert 500. millisekund. Det skabte underlige situationer, især under løb, hvor man kunne se spillere langt bag sig, når de i virkeligheden var foran en. Med denne opdatering har vi nu en mere dynamisk positionsopdatering baseret på afstand (interesseområde). Karakterer, der er tæt på, vil sende og modtage positionsopdateringer oftere (25 millisekunder). Vi er stadig nødt til at tage højde for forskelle i hver spillers latenstid, så deres positioner viser i virkeligheden stadig en lille forskydning, men forskellen er mindre end før. Dette er et stort skridt mod bedre karaktersynkronisering! 

Tak til alle, der har henvendt sig med feedback og positive reaktioner siden vores globale udgivelse i sidste uge og den svenske testudgivelse to uger før.

Kommer i NÆSTE UGE!

Historien fortsætter i Marchenghast. Sammen må vi holde fast for alle på Jorviks skyld.

Pas godt på hinanden på jeres eventyr, alle sammen!

Kram fra Star Stable-teamet ♥

Relaterede artikler