Spilopdatering

Sommerens stil!

Så er det tid igen – lyden af skridt på catwalken er vendt tilbage!

Style Riders' show!

Vi byder velkommen til den anden udgave af Style Riders' Show! Denne begivenhed giver alle vores fashionistas derude mulighed for at sammensætte outfits og sende dem til andre spillere, så de kan stemme på dem. Catwalken kan findes ved Pony Mesterskabet, lige op ad vejen fra Fort Pinta!

Showet ankommer og åbner onsdag den 8. juli og slutter kl. 23:59 servertid onsdag den 15. juli. I løbet af denne uge vil der være forskellige temaer at følge! Dagen efter et tema åbner afstemningen for det pågældende tema, og deltagerne får point baseret på det antal stemmer, de modtager. Alle outfits og genstande må gerne medtages, med undtagelse af magiske hestepelse. De almindelige pelse til magiske heste er mere end velkomne!

Temaerne er som følger:

★ Onsdag: Fest i midnatssolen

★ Torsdag: Forbliver kølig

★ Fredag: Fisk er venner, ikke mad

★ Lørdag: Turist i Fort Pinta

★ Søndag: Ingen nye indsendelser! Kun afstemning for den foregående dag.

★ Mandag: Royal under vandet. (Finalen!)

Dem, der vil give deres stemme til kende, kan stemme på alle serverens indsendelser fra den foregående dag. Indsendelserne vil være i en tilfældig rækkefølge. Resultaterne vil blive vist på ranglisten dagen efter afstemningen. Mens folk kan stemme på alle indsendelser, opdeler den viste rangliste spillerne i grupper på 20. Baseret på placeringen i gruppen vil vores deltagere få en belønning i form af Jorvik Shillings i deres postkasse i spillet! Førstepladsen i gruppen får 1000 JS, andenpladsen får 850 JS, tredjepladsen får 750 JS, pladserne 4-15 får 500 JS, og de resterende pladser får 250 JS.

Top 25 % af den samlede rangliste på serveren, efter at de sidste stemmer er afgivet søndag, går videre til finalen mandag! Der sendes et brev til de berettigede finalisters postkasse i spillet sammen med deres belønning for at nå den øverste procentdel. Selv dem, der ikke kvalificerer sig til finalen, får en sød lille deltagerbelønning i deres postkasse! 

Dette er anden gang, vi afholder Style Riders' Show, og vi har løst en række fejl, der opstod under vores første prøveshow. Vi har også foretaget nogle forbedringer af projektet overordnet set! For eksempel er der nu et sminkebord på showets scene, så vores deltagere hurtigt kan ændre deres hår og makeup. 

Showet vender tilbage i fremtiden!

Kommer i NÆSTE UGE!

Vi byder velkommen til en basar!

Vi glæder os helt vildt til at se jeres outfits!

Kram fra Star Stable-teamet ♥

Relaterede artikler