Hejsa, rancharbejdere! Er I klar til en ny uge på festivalen?
Jasper og Dorith er i et opgør! Et græskaropgør, altså. Eller måske er det mere en opvejning? Uanset hvad vil de arbejde hårdt de næste par uger på at dyrke det største græskar, de kan. For at det skal lykkes, får de dog nok brug for lidt hjælp fra festivalens gæster … Sammenhold får trods alt drømme til at gå i opfyldelse!
Vi har fået selskab af to nye langørede venner i denne uge! Disse pelsvarianter vil være her, indtil Camp Western slutter den 3. september. De kan købes i festområdet for 850 Star Coins pr. stk. for alle over spillerniveau 7.
Vores elskede Ylva Potatoheart er på Camp Western med sin helt egen butik! Butikken er fyldt med personlige nipsgenstande, lavet af hende og resten af genstandsteamet. Så sødt!
Conrad har også deltaget i festlighederne og præsenterer spillerne for smedekunsten. En mere begyndervenlig version er den gryntende kraftprøve, han har sat op! Er der nogen, der tør tage udfordringen op og vise deres styrke?
De, der vandrer rundt i terrænet, vil måske også bemærke, at Scott Buttergood og hans flok overløbere har endnu en mudret udfordring til de modige, der tør.
Gary Goldtooth har nu åbnet sin vekselbørs for kæledyr! Alle, der har udvundet nok guldklumper, er velkomne til at tage katten Sahara eller kyllingen Eggatha med hjem. Eller dem begge! Der kan dog blive lidt trangt, hvis de begge er i sadeltasken på samme tid …
Nogle af jer bemærkede måske i sidste uge, at Pioneren stadig var i gang, selvom det var meningen, at den skulle slutte! På grund af de igangværende appproblemer for en del af vores Android-fællesskab besluttede vi at forlænge Vildnisstien indtil den 20. august. Det er for at give de påvirkede en bedre mulighed for at gennemføre stien, mens vi fortsat arbejder på at løse problemet fuldt ud. Tak til jer alle for jeres tålmodighed!
Tilbage i sadlen til mere western-eventyr!