Nu tager vi badetøjet frem igen … Det er snart tid til Sommertiden-festival!
3. juni
Sommertiden-festivalen vender tilbage, og når sommersolen stråler varmt ned på bølgerne, der rammer Fort Pinta Stranden, dukker to heste op fra dybet. Stranden og havet kommer til live i form af Perla og Pelagos!
James er klar til at tage imod alle festivalens besøgende, mens han også forsøger at håndtere en konflikt, der ser ud til at være under opsejling … Rivaliseringen mellem Shibby Tim og Ben er ved at blive ophedet!
Der er noget at lave for alle på stranden, hvad enten de foretrækker at løbe over havoverfladen i det magiske Aideens genfødselsløb, udfordre deres skarphed i Bruces huskespil eller sejle ned ad den helt nye dovne flod i en oppustelig badering!
Vi byder også velkommen til en ny sæson med mesterrang, samt endnu en række heste til det nye udstyrssystem!
10. juni
Her i festivalens anden uge forsøger Ben og Tim stadig at bevise deres værd – denne gang gennem en smoothie-konkurrence! Hvis spændingen ved den konkurrence tager pusten fra vores festivalgæster, kan de slappe af ved at dekorere havnen på Fort Pinta Stranden. Det kan endda være en afslappende aktivitet for en hel gruppe at lave sammen!
Vores magiske heste fra tidligere år vender tilbage i denne uge, og det samme gælder regnbuevæddeløbet og paraden!
17. juni
Det er festivalens tredje uge, og denne gang skal vores yndlingskarakterer dyste i dans … Bruce vil dog ikke lade drengene stjæle hans rampelys! Han lader elegant festivalgæsterne hoppe op på sin ryg og tager dem med rundt i et væddeløb på vandet uden for Fort Pinta. Pas på flydende affald i dette Bideskab!
I denne uge byder vi også en ny hest velkommen på Jorvik! Det er en ny pelsvariant af noriker, som er kommet for at blive permanent.
24. juni
Du har nok gættet det. Det er den fjerde uge af festivalen, og den fjerde udfordring mellem Tim og Ben er her. Denne gang skal drengene imponere selveste Bruce!
Vi er også imponerede over Rheas kærlighed til troperne, og for at få noget af den tropiske stemning til Fort Pinta har hun sat et løb op fyldt med palmer og frugter og andre genstande med sommertema … Åh, de er selvfølgelig oppustelige!
Vi siger hej til en ny pelsvariant til andalusier, som nu er en permanent tilføjelse til Jorvik!
1. juli
Hvem bliver vinderen af det episke opgør mellem Ben og Tim? Det får vi måske brug for hjælp til at afgøre … Når alt støvet har lagt sig, gør vi klar til at feste! Diskoteket holder åbent 24/7 i denne uge, og de, der er heldige, ser måske endda et krabbe-rave finde sted … En flok turister samles på stranden for at opleve fyrværkeriet sammen, mens vi nyder sommersolen på Jorvik i denne sidste festivaluge.
Vi byder også velkommen i basaren i denne uge med jorvikisk bjerghest, morgan, mustang og chincoteague!
Opdateringer kan blive ændret.