Rytterfestivalens sus og dus er over os!
1. april
Det er godt nok første april, men det er ingen spøg – Rytterfestivalen er tilbage! Vi byder velkommen til en stilfuld begivenhed med prestigefyldte konkurrencer, smukke festivalheste – både nye og gamle – og ... en hoppende hest? Der er også den mærkelige maskot Hestesen, som desværre er lidt for dedikeret til sit arbejde. Okay, måske er der trods alt lidt mere humor end normalt blandt prestigen!
Uanset om festivalgæsterne rider om kap med vennerne, kaster sig ud i mesterskabsløbene i vores nye sæson for mesterrang eller bare stille og roligt klæder deres heste på i stilfuldt udstyr, så er alle velkomne! Vi genfortæller også de to første dele af Sabines festivalmissioner i denne uge.
8. april
Jorvik Tidendes journalist Imane er tilbage for at få et scoop om Rytterfestivalen. Vi genintroducerer også en gammel legendarisk konkurrence, som blev afholdt ved Jorvik Stalden for mange år siden ... Velkommen til Shining Stars Legacy-løbet! Ud over det nye indhold vender flere aktiviteter fra tidligere år tilbage, bl.a. tredje og fjerde del af Sabines festivalmissioner. Dette vil være sidste år, hvor disse missioner optræder på festivalen!
Det er også tid til, at vi introducerer endnu et hold heste til det nye udstyrssystem, så de kan være med til alle de sjove outfits til festivalen. Denne gang er det amerikansk paint horse, Selle Français og hannoveraner!
15. april
Denne uge er en god uge til at lære og træne – både for krop og sind! Vi byder velkommen til Sandi, vores quizmaster, og hendes hestequiz. For dem, der gerne vil røre sig, tilbyder festivalen nu en daglig ridetime med forskellige sværhedsgrader!
Selv maskotter har brug for at røre sig, og Jannica vil gerne have hjælp til at få Hestesen til at strække benene. Du er velkommen til at deltage i dette helt rolige og ordentlige løb og få en afslappende oplevelse! Måske er dette et godt løb til at lære den nye pelsvariant til svensk varmblod at kende, som har sluttet sig permanent til Jorvik?
22. april
Rytterfestivalen er ved at være slut for denne gang, og den sidste uge byder på ballade ... Nogen tager og spiser alle Ferdinands velsmagende frugter. Kan nogen hjælpe ham med at finde den skyldige?
Selv om det er sidste år med Sabines missioner i Rytterfestivalen, ved hun, at hun har en dedikeret fanskare derude ... Måske kunne et cosplay være på sin plads, med hest og det hele?
Opdateringer kan blive ændret.