Det er tid til endnu en hyggelig uge!
Det kølige indhold fortsætter, mens vi går ind i den tredje uge af vinterfestivalen! Flipper er vendt tilbage til toppen af Silversongfloden, hvor hans lange, snørklede løb over floden begynder. En capran har fået til opgave at bevogte staldene i Vinterlandsbyen mod drillenisser, der forsøger at åbne dørene. For at være helt ærlig er han vist ikke særlig god til sit job, for hestene er alligevel sluppet ud …
Langt væk fra alt kaosset har Mario fundet et sted i bakkerne uden for landsbyen, hvor han har sat sit teleskop op. Alle, der er interesserede i at kigge op på den smukke nattehimmel, er velkomne til at deltage i hans jagt på stjernebilleder!
Basaren vender tilbage i denne uge! Denne vinterbasar ligger tæt på Moorland-fyrtårnet, og er vært for følgende racer i en uge:
★ Noriker, 630 Star Coins
★ Percheron, 429 Star Coins
★ Ardenner, 449 Star Coins
★ Nordsvensk hest, 375 Star Coins
Basaren vil pakke sammen og forlade området i løbet af den næste onsdagsopdatering. Den vender tilbage igen i fremtiden med andre racer!
Som en lille julegave er det tid til vores første runde af bonuspoint til Nordlysets sti! Fra 24. december kl. 09.00 servertid til 1. januar kl. 09.00 servertid får spillerne 30 bonuspoint på aktiviteter og 2 bonuspoint på genstande.
Vi fejrer det nye år!