Spilopdatering

Faldne stjerner!

I denne uge suser vi gennem Wildwoods på jagt efter stjerner og historier!

Træning med Athena

Athena, det lille krigerføl i Wildwoods, træner sin styrke og udholdenhed, så hun er klar, når hun endelig kommer til den grå verden. Hun udfordrer alle heste til at forsøge at slå hendes rekorder i et udfordrende løb gennem det nordlige Wildwoods. Deltagerne må dog hellere holde hovedet lavt for at undgå lavthængende grene!

Løbet er tilgængeligt for dem, der har gennemført de nordlige Wildwoods-missioner.

At finde stjerner!

I går aftes var himlen over Jorvik skyfri og funklede af stjerner. Nogle af dem er faldet ned på jorden og kan findes i et par forskellige områder på Jorvik! Beboere på øen har berettet, at de har set funklende stjerner i den nordlige del af Wildwoods, det sydlige Epona og landsbyen Silverglade.

De nye stjernesamlinger føjes til spillernes journal i spillet!

Overleveringsbøger

Er du interesseret i historierne om Jorvik? Vi har spredt overleveringsbøger over hele verden med oplysninger om ikoniske byer og historier på hele øen! Der er fem bøger i Wildwoods og otte bøger forskellige steder på resten af øen!

Udvikling af chat!

Vi arbejder bag kulisserne på at gøre chatten mere sikker og behagelig for alle. Vores forbedringer vil hjælpe os med at tilpasse os hurtigt til udviklingen af slang og skadelige sætninger, og vi indfører flere lag af menneskelig kontrol og indgriben. Med tiden vil det også betyde, at vi kan komme med tydeligere forklaringer, når beskeder bliver blokeret, så vi kan svare mere præcist. I fremtiden håber vi at kunne tilføje flere værktøjer, så spillerne kan føle sig mere trygge og sikre. Vi sætter stor pris på jeres tålmodighed, mens vi indfører disse ændringer og arbejder på at forbedre vores filter. Jeres anmeldelser og feedback spiller en stor rolle i at gøre oplevelsen bedre for alle. Tak, for at du er med til at gøre vores spil til et mere sikkert og venligt sted at være!

Nye, friske outfits!

Vi har to nye outfits, der er baseret på efterårets skønhed! Vi har Landlig stil-sættet – Jorviks friske efterårsmorgener har inspireret dette tweed-sæt, som er vævet af lokale håndværkere – og Brombær-sættet. For hvem er ikke vild med brombær i Jorviks efterårssæson!

Kommer i NÆSTE UGE!

Den mest uhyggelige tid på året, Halloween, er her!

God stjernejagt, alle sammen!

Kram fra Star Stable-teamet ♥

Relaterede artikler