Spilopdatering

En stilfuld fest!

Det er den sidste uge i vores 15-års fødselsdagsfest!

Style Riders' show!

Vi byder velkommen til den anden udgave af Style Riders' Show! Denne begivenhed giver alle vores fashionistas derude mulighed for at sammensætte outfits og sende dem til andre spillere, så de kan stemme på dem. Catwalken kan findes ved Pony Mesterskabet, lige op ad vejen fra Fort Pinta!

Showet ankommer med onsdagsopdateringen den 16. september og slutter kl. 23:59 servertid onsdag den 23. september. I løbet af denne uge vil der være forskellige temaer at følge! Dagen efter et tema åbner afstemningen, og deltagerne får point baseret på det antal stemmer, de modtager. Alle outfits og genstande må gerne medtages, med undtagelse af magiske hestepelse. De almindelige pelse til magiske heste er mere end velkomne!

Temaerne er som følger:

★ Onsdag: Bedste fødselsdagsvenner

★ Torsdag: Rideklubbens Couture

★ Fredag: Jorvigianere, vis, hvad I kan!

★ Lørdag: Et smut tilbage i tiden

★ Søndag: Ingen nye indsendelser! Kun afstemning for den foregående dag.

★ Mandag: Aideens ryttere (Finalen!)

Dem, der vil give deres stemme til kende, kan stemme på alle serverens indsendelser fra den foregående dag. Indsendelserne vil være i en tilfældig rækkefølge. Resultaterne vil blive vist på ranglisten dagen efter afstemningen. Mens folk kan stemme på alle indsendelser, opdeler den viste rangliste spillerne i grupper på 20. Baseret på placeringen i gruppen vil vores deltagere få en belønning i form af Jorvik Shillings i deres postkasse i spillet! Hver dag får den spiller, der ligger på førstepladsen i gruppen 1000 JS, andenpladsen får 850 JS, tredjepladsen får 750 JS, pladserne 4-15 får 500 JS, og de resterende pladser får 250 JS.

Top 25 % af den samlede rangliste på serveren, efter at de sidste stemmer er afgivet søndag, går videre til finalen mandag! Der sendes et brev til de berettigede finalisters postkasse i spillet sammen med deres belønning for at nå den øverste procentdel. Selv dem, der ikke kvalificerer sig til finalen, får en sød lille deltagerbelønning i deres postkasse! 

Showet vender tilbage i fremtiden!

Den sidste fødselsdagsuge!

Nu hvor vi går ind i den sidste uge af fødselsdagsfejringen, er det tid til, at dommeren afgør, hvilken klub der er den bedste på Jorvik. Naturligvis er der heftige diskussioner i fødselsdagsområdet …

I mellemtiden fortsætter Riding Club United-begivenheden mod sin sidste uge. Der er nu fire nye belønninger tilgængelige som fremskridt, og den sidste belønning er den sort-hvide Mahr ved navn Unity!

Øverst på vores hjemmeside finder du en fane med navnet Riding Club United. Mens Riding Club United-begivenheden er aktiv, kan klubmedlemmer samle point og sammen låse op for belønninger! Hver uge vil der, sideløbende med fødselsdagsfejringerne i Moorland, blive låst fire belønninger op. Der kan samles point indtil onsdag den 23. september kl. 14:00 dansk tid. Belønningerne kan indløses indtil den 21. oktober kl. 14:00 dansk tid, forudsat at der er ydet et bidrag til fremskridtet i de pågældende uger.

Sjælerytter-sæt!

Vi lancerer de to sidste sæt med rideudstyr og tøj, der er inspireret af vores ikoniske sjæleryttere! I denne uge byder vi velkommen til Barsk stjerne-sættet, der er inspireret af Lisa. Hun er altid kreativ, medfølende og musikalsk! Vi byder også velkommen til Strålende elegance-sættet, der er inspireret af Anne. Hun er altid rolig, ydmyg og en stærk leder! Disse sæt er permanent tilgængelige i Global Butik og i butikkerne i Valedale. Mens fødselsdagsfejringerne finder sted i Moorland, kan de også findes i det center!

Den sidste uge med pioner!

Det er den sidste uge af Star-familiens sti! Vi afslutter med endnu en runde med bonuspoint. Fra den 18. september kl. 09:00 servertid til den 21. september kl. 09:00 servertid giver alle aktiviteter 30 ekstra stipoint. Dette gælder ikke for genstande, der kan samles, som fortsat giver ét stipoint hver. 

Star-familiens sti løber frem til onsdagsopdateringen den 23. september. Alle tøj- eller udstyrsbelønninger, der ikke er blevet indløst under pionerstien, vil være tilgængelige i spillet i marts 2027. Alle, der er Star Rider, kan indløse belønningerne fra denne sti.

Tidligere genstande fra pionerstien!

Seks måneder er gået, siden Forårets sti var her! Outfit-genstandene fra stien er nu tilgængelige i Moorlands butikker og den Globale Butik for alle, der gik glip af dem.

Påmindelse om jubilæumssweater!

Vores 15-års fødselsdagssweater kan hentes på butikssiden eller i spillets launcher. Den kan hentes indtil den 23. september kl. 10:00 dansk tid.

Kommer i NÆSTE UGE!

Vi byder basaren velkommen tilbage!

Vi ønsker jer alle en dejlig uge!

Kram fra Star Stable-teamet ♥

Relaterede artikler