Spilopdatering

En unik halloween-fest!

Bøøh, Star-familie! Det er halloween, og dette års fest er noget helt særligt! Aldrig før har vi haft en så stor fest som denne, så læs videre – der er masser, du skal vide!

Vi fejrer halloween indtil onsdagsopdateringen den 4. november.

Noget af indholdet er måske lidt skræmmende for vores yngste spillere, så vi opfordrer dig til at benytte lejligheden til at spille med en ven eller en voksen, du stoler på!

For det første …

Vi har nogle nyheder om vores nyheder! Vi har føjet nogle flotte, nye kort til spillet, så når du logger ind første gang efter en onsdagsopdatering, får du en hurtig gennemgang af, hvad der er blevet opdateret. Hvis din konto endnu ikke har låst op for det nye indhold, vil du ikke se et nyhedskort.

Dette erstatter selvfølgelig ikke helt vores ugentlige nyhedsartikler, og du kan altid komme tilbage hertil og læse mere om vores seneste ændringer!

Nå, tilbage til opdateringen!

Galopperens Borg

Så er det halloween med et pandoriansk tvist! Den uhyggelige ruin, der kendes som Galopperens Borg, plejer at huse ånden fra Jorvik-legenden, Galloper Thompson, men i år har en anden besluttet sig for at være med i festen. Ydris faldt over de svævende øer og startede en rigtig fest, hvor der kom flere og flere spøgelser til hver dag!

Du kan rejse til Galopperens Borg, selvom du ikke er en Star Rider!

Galopperens Borg – det er her, det sker denne halloween!

Der er mange ting at tage sig til i Galopperens Borg!
★ Kast sjæleskår i borgens gryde for at få belønninger!
★ Oplev øjeblikke fra Galloper Thompsons fortid i et skræmmende væddeløb!
★ Det populære Fugleskræmselsbakke-væddeløb er tilbage igen!
★ Gå gennem en magisk portal for at prøve et helt nyt hjemsøgt terrænridt!
★ Oplev adskillige seje halloween-butikker!!
★ Fire magiske heste håber på at finde deres hjem for altid i din stald!
★ Du kan også få to uhyggelig kæledyr i en begrænset periode!
★ Få magiske pulvere til at transformere din starthest!
★ Vi har tilføjet et helt nyt opbevaringsgræskar – gå til det enorme græskar midt i borgen for at få nem adgang til din garderobe!

Fortsæt med at læse for at finde ud af mere!

Saml sjæleskår

Den store gryde midt i borgen kræver sjæleskår! Kast pakker med fem i for at modtage en genstand fra dette års halloween-sæt!

Nogle af jer har måske gemt grønne eller orange skår fra de tidligere år. Dette år kan man kun bruge lyserøde skår i gryden!

For at indsamle sjæleskår skal du finde spøgelsesagtige tornadoer, der dukker op på Jorvik. Når du når frem til en, vil den udløse adskillige små skår, som du skal samle sammen for at lave et sjæleskår. Der dukker en storm op i starten af hver time, så rid ud på Jorvik for at finde den! Der er ingen tid at spilde – du ved aldrig, hvor længe hvirvelvinden bliver.

Du kan også deltage i løbene ved Galopperens Borg for at optjene ekstra skår hver dag, og hvis du er meget heldig, finder du måske endda et skår eller to på det hjemsøgte terrænridt.

Du kan i alt få 12 genstande fra gryden. Kan du samle sjæleskår nok?

Se efter stormen for at indsamle sjæleskår!

Halloween-butikker

I Galopperens Borg kan du købe adskillige halloween-outfits og -masker, og du kan også finde en merch-shop til det populære band, The Miscreants!

I en af butikkerne kan du købe nogle episke, magiske pulvere. Hvis du bruger dem på din starthest, mens du står foran den, får den et cool halloween-look i en kort periode! Der er tre forskellige pulvere med forskellige udseender – sørg for at prøve dem alle for at finde dine favoritter! Hver gang du bruger et pulver på din hest, vil det være aktivt i 30 minutter, medmindre du vælger at slå det fra.

Butikkerne med magisk pulver er også til stede i Jorvik, så du nemt kan fylde på med seje effekter. Husk, at dette pulver kun virker på din starthest!

Hvilket kostume vil du have på i år?

Hvem ville ikke gerne ride på disse seje heste til halloween? #JorvikOG

Magiske heste!

I Galopperens Borg ved du aldrig, hvilken slags magisk hest der dukker op! Magiske heste er kendt for at have to pelse – en pels til, når de er i tætbefolkede områder som stalde og landsbyer, og deres sande pels, som skinner, når de begiver sig ud i det jorvikiske vildnis.

En smuk whinfell-hest, der ligner Galloper Thompsons spøgelsesagtige hoppe på en prik, leder efter et nyt hjem og slutter sig til din Star-familie for 599 Star Coins. Whinfell er en 2. generationshest, og den kan ikke bære vores nyeste typer hesteudstyr. Du kan ikke ændre på din whinfells mankestil.

Denne flammende hest forvandles til en sort skønhed, når du kommer ind i befolkede områder på Jorvik! #ThisIsHalloweenHorses

De elskede pepita og woodear er tilbage igen efter deres debut sidste år! Den venlige pepita opfattes som et godt tegn, når den ses af bønder, og den sky, men søde woodear ville være taknemmelig for, at nogen viser den vej, da den er blind. Pepita og woodear kan adopteres for 850 Star Coins hver og er modstandsdygtige mod den barske kulde i Dinodalen. Du kan ikke ændre på pepita eller woodears mankestil.

Når de er i et tætbefolket område, ser de sådan ud ...

... og når de vender tilbage til naturen, ser de sådan ud! #ThisIsHalloweenHorses

Sidst, men bestemt ikke mindst, er der en helt ny magisk hest, som har sluttet sig til festen og længes efter et fast hjem! Tombhoof er ånden fra en hest, der engang levede. Hesten leder efter et menneske at knytte bånd med for at få en chance for at leve igen ved siden af sin nye tobenede ven.

Tombhoof slutter sig til dig på alle eventyr, som du er villig til at tage den med på, for 950 Star Coins. Ligesom en quarter horse kan tombhoof dreje, hvis du klikker på mellemrum, mens hesten står stille. Du kan ikke ændre på din tombhoofs mankestil.

Den uhyggeligste hest, der findes! #ThisIsHalloweenHorses

Uhyggelige kæledyr!

Lige ved siden af hestene kan du købe din helt egen sorte kat! Katten vil enten sidde i din sadeltaske eller løbe ved siden af dig og din hest på dine eventyr. Du finder også den seje skelet-kat, som er en ven af tombhoof – såvel som et supernuttet græskarkæledyr, som løb med opmærksomheden sidste år!

Få de sejeste halloween-kæledyr i Galopperens Borg!

Det hjemsøgte terrænridt

Der er kommet et nyt terrænridt! Ved at gå gennem en af portalerne i Galopperens Borg kan du være med i en helt ny oplevelse. Dette uhyggelige løb starter ved terrænridtet Lysridtet ved Goldenleaf Stalden, og det vil med sikkerhed skræmme dig en gang eller to! Der er mange stier i bjergene, og hvis du prøver dem alle sammen, er det ikke til at sige, hvad du møder ...

Hvis du møder nogle forhindringer på vejen, der er lidt for svære eller uhyggelige til, at du kan klare dem, så kan du undgå visse stier og finde en anden vej til slutningen! Når du har fundet en portal tilbage til Galopperens Borg, modtager din hest nogle XP som en belønning for at have klaret det. Det hjemsøgte terrænridt er endnu vigtigere næste uge, så bliv hængende …

Advarsel: Der er mange overraskelser på denne uhyggelige sti, men vi vil give dig en ekstra advarsel, hvis du helst vil undgå slanger og edderkopper!

Alle kan være med i terrænridtet, selv hvis man endnu ikke har låst op for Goldenhills Dalen!

Du har aldrig oplevet et terrænridt som dette før! #HauntedTrailRide

Græskarrene er sluppet løs!

Gamle Jasper Holbrook har problemer på sin gård i Goldenhills Dalen. Det vand, han bruger i sin sprinkler på græskarmarkerne, er blevet forurenet med pandoriansk magi, og pludselig har han ikke kun levende fugleskræmsler at bekymre sig om, men nu bliver græskarrene levende, og Jasper har desperat behov for noget hjælp!

Når du har hjulpet Jasper med hans første græskarbedsproblemer, er du langt fra færdig. Masser af græskar har allerede gennemført deres storslåede flugt, og de gemmer sig rundt om i dalen. Når du nærmer dig et besat græskar, kan du aldrig vide, om du får ballade eller slik, men uanset hvad vil du blive belønnet med små gyldne græskar, når du har fuldført din mission. Disse gyldne græskar kan byttes til belønninger lige ved Jaspers græskarbed eller ved Galopperens Borg! Saml så mange gyldne græskar som muligt for at få alle belønningerne, som kan omfatte genstande, som vi har set de tidligere år, eller et bedårende ledsagerkæledyr ...

Du kan gå på jagt efter så mange græskar, du vil, hver dag – der er ingen begrænsning. Sådan fungerer yngleraterne hver dag:

★ De første fem græskar yngler med et interval på otte sekunder. Du skal færdiggøre et sæt græskar (bring tre babygræskar tilbage til det store græskar), for at det næste sæt dukker op.
★ Alle græskar, du finder derefter, vil yngle med 20 minutters intervaller. Hvis du logger ud af spillet, nulstilles tiden – og du kan se, hvornår der næste gang yngles, ved at se på tavlen ved siden af det store græskar, som du henter dine belønninger fra!

For at kunne spille disse missioner skal du være Star Rider, og du skal have fuldført missionen, hvor du åbner portene til Goldenhills Dalen.

Leg med de levende græskar for at tjene gyldne græskar-symboler!

Halloween-væddeløbene

De yderst populære løb, Den Hovedløse Rytters Harvningsvæddeløb og Sjæleskårene på Fugleskræmselsbakken, er tilbage igen! Du kan få adgang til dem begge gennem portaler på Galopperens Borg – og ved at spille dem kan du tjene sjæleskår en gang om dagen!

På med din halloween-stil!

Under halloween på Jorvik tilbyder alle skønhedssaloner på øen fire forskellige makeupper i halloween-stil. Hvis du køber dem, beholder du dem for altid ved skønhedsbordet i din personlige stald, og du kan skifte mellem dem, når du har lyst!

Silverglade Slot Spøgelsestog

Alle ombord på spøgelsestoget! Tag ind på Silverglade Slot, og gå ind i et af værelserne for at få en tur i vores traditionelle tog.

For at kunne prøve spøgelsestoget skal du være Star Rider, og du skal have fuldført missionen, hvor du lukker Linda ud af Silverglade Slot.

FUT FUT!

Evas Græskarjagt

Sidst, men ikke mindst, er Eva tilbage med græskarjagten i slotskælderen på Silverglade Slottet! Mød Eva nederst i Silverglade Slottet for at spillet dette populære minispil!

I år har spillet en ekstra opdatering – du kan nu spille spillet, mens du er i kort-tilstand! Åbn bare kortet, når du spiller, og bliv ved med at bevæge dig omkring, som du plejer!

Snak med Eva for at komme i gang!

H&M-grandprixet

Du har to uger mere til at spille H&M-grandprixet, før det forlader Jorvik! Mød Zuri ved Jorvik Staldens Arena for at prøve det.

Ugens video!

Hver uge deler vi en af vores sjove videoer – nogle gange en helt ny en, nogle gange et nostalgisk gensyn! Her er ugens video:



Kommer i NÆSTE UGE!

Måske skulle Ydris alligevel ikke have arrangeret en fest i Galopperens Borg ...

Hav en uhyggelig uge!
Kram fra dit Star Stable-team ♥

Relaterede artikler