Spilopdatering

Rid ind i vinteren!

Jamen, halløj Star-familie! Kunne du også høre de kaneklokker ringe? Du er ikke ved at blive skør, det lover vi – der er dukket kaner op overalt på Jorvik for at tage dig til Vinterlandsbyen!

Du vil kunne rejse til Vinterlandsbyen indtil den 8. januar 2020. Det giver dig masser af tid til at udforske alle de eventyr, som landsbyen har at byde på!

Velkommen tilbage til den magiske Vinterlandsby!

Jorvik er ikke et sted, hvor sne er et almindeligt syn, men der er al den sne, du kan ønske dig, i Vinterlandsbyen! Her er Julemanden ved at gøre klar til julen sammen med sine små hjælpere, som ofte er mere til besvær end til hjælp. Din assistance kan være nødvendig her, så tag til Jorvik, og rid ind i vinteren med dine venner!

Vær med til masser af julesjov!

I Vinterlandsbyen er der en masse at lave:
★ Møde Julemanden og hans charmerende hjælpere!
★ Hvem prøver på at sabotere julen? Hjælp Julemanden med at finde landsbyens grinch og redde ferien!
★ Få en snack sammen med dine venner på landsbycafeen, eller slap af på den nye campingplads i udkanten af landsbyen!
★ Besøg de flotte tøjbutikker!
★ Få den unikke ishest, Brinicle!
★ Find skjulte hjælpere i sneen for at få vintersymboler, som du kan bytte med nogle nye præmier!
★ Lav din hest om til et rensdyr!

Er du klar? Find en af de her kaner så snart, det er muligt, for at komme i gang!

Tip: Hvis du krydser "Tidsbegrænset begivenhed" af i dine kortindstillinger, kan du se, præcist hvor du kan finde hver eneste kane på Jorvik!

Før du kan ride ind i Vinterlandsbyen, er du nødt til at fuldføre den mission, hvor Justin Moorland giver dig en børste, en hovrenser og en spand.

Find en kane, og tal med hjælperen for at rejse til Vinterlandsbyen!

Isbutikken

Hver gang du udfører en opgave eller deltager i et løb i Vinterlandsbyen, bliver du belønnet med vintersymboler. De er supervigtige, da du skal bruge dem for at indsamle godbidder fra den magiske Isbutik!

I Isbutikken kan du bytte dine velfortjente symboler til smukke belønninger, lige fra et nyt outfit til et særligt julelook til din hest! Der er i alt 13 genstande, du kan samle, (herunder et særligt hjortepulver, en populær hjortemaske og sjove skægdekorationer), så sørg for at komme af sted og indsamle de symboler!

Byt dig til smukke genstande fra Isbutikken!

Nogle af jer har måske gemt symboler med vintertema fra tidligere fejringer, og de er ikke gyldige i år. Men du kan sælge dem for Jorvik shillings eller beholde dem som et minde om julen!

Hjælp Julemanden!

Nogen prøver at sabotere julen, og Julemanden er ved at få en mistanke om, at det kan være en indefra. Hans små hjælpere er ivrige efter at hjælpe, men sommetider har de svært ved at komme i julestemning ... tal med Julemanden for at løse mysteriet!

Mød Brinicle!

Nogle af jer husker måske denne charmetrold fra sidste år – den cool Brinicle! Denne smukke magiske hest kaldes sommetider Isenhjørningen af vildtvogterne på grund af den særlige, frosne man, og det er ikke alt. Den er også kendt for at være den mest koldblodige af alle hesteracer, så det er på eget ansvar at røre ved dens kolde pels; den er superkølig!

Brinicle er en magisk hest, hvilket betyder, at dens farver skifter afhængigt af din placering på Jorvik. Ude i naturen trives Isenhjørningen, mens den tager form som en smuk skimlet trækhest, når du kommer til mere befolkede områder. Tænk engang, to heste i en!

Brinicle er din for 599 Star Coins, og indtil videre er den kun tilgængelige, så længe Vinterlandsbyen er åben! Du finder hesten bag Julemandens hus.

Hvis du allerede ejer en Brinicle fra sidste år, har du måske lagt mærke til, at dens racebeskrivelse er blevet opdateret!

Brinicle er lige så smuk i sin magiske form, som den er i sin normale!

Rensdyr-bonanza!

Hvis du taler med hjælperen ved siden af de cool rensdyr, kan du købe magisk pulver, som laver den hest, du rider på, om til ... ET RENSDYR! Denne effekt varer i 30 minutter, og når den udløber, bliver din hest sig selv igen.

Pulveret kan fås i tre forskellige farver og enten i en pakke med 1 eller i pakker med 5, 10 og 15, som er lidt billigere. Du kan bruge dette pulver på hvilken som helst hest, du har lyst til, og det vil fortsætte med at virke, selv efter julen!

Der er også en fjerde rensdyrfarve, som du kan finde! Du kan få fingre i den ved at bytte vintersymboler i Isbutikken. Du kan bruge dette rensdyr, så ofte du vil, indtil den 8. januar 2020!


Sådan tryller du din hest om til et rensdyr:
★ Køb et rensdyrpulver i en af de butikker, der sælger det.
★ Stig af din hest og træk pulveret ud af din rygsæk og hen til din hest.
★ Ta daa!

Hvilket rensdyrlook synes du bedst om?

Markedspladsen

I landsbyen finder du adskillige butikker på markedspladsen. Her finder du et kæmpe udvalg af smukke julegenstande fra tidligere fejringer – sammen med nogle nye tilføjelser!

Du vil ligne en vinterdronning i det outfit!

Begrænsede gyldne stjerner!

Så længe, som du har adgang til Vinterlandsbyen, kan du indsamle 6 gyldne stjerner i området!

Hvis du fandt de gyldne stjerner sidste år, kan du ikke finde dem igen.

Vi kan lide at flytte!

En haflinger fra Valedale er flyttet til hestemarkedet i stedet for!

Kommer i NÆSTE UGE!

Åh, du godeste, det lader til, at vi har noget af en julebukke-situation ... og hvad i alverden er en Fawncy?

Rid ind i vinteren sammen med dine venner, og hav en eventyrlige uge i landsbyen!
Masser af knus fra dit Star Stable-team ♥

Relaterede artikler