Spilopdatering

Nye tider for Eddie og Ferdinand!

Hey! Denne uges opdatering handler om hestemarkedet - og nogle nye heste!

Hestemarkedet

Efter at have rejst rundt i mange år er Eddie og Ferdinand endelig blevet trætte af at flytte deres hestemarked rundt på Jorvik. Mens de spekulerede over, hvad de skulle gøre med deres forretning, tilbød Baronessen dem et lille stykke jord tæt på Doyles kirke, hvor de kunne slå sig ned permanent. De er ovenud tilfredse. Nu behøver de ikke flytte hver eneste uge, og deres kunder har lettere ved at finde dem!

Udover de mange heste er der også en butik med nogle seje varer til salg. I butikken vil du finde varer, som tidligere var spredt ud over flere forskellige butikker på markedet.

Nu hvor hestemarkedet ikke vil flytte rundt på Jorvik længere, vil Eddie og Ferdinand ikke længere have brug for dine tjenester til at betale leje eller finde forsvundne heste.

Sikke en fin, ny markedsplads!

Sådan viser du flere heste!

Hvis du gerne vil se endnu flere af de heste, som markedet tilbyder, kan du gå op til denne tavle og klikke på den!

Klik på tavlen for at vise flere heste!

FIRE nye heste!

Selvfølgelig skal vi fejre Eddie og Ferdinands nye forretningsform! Fordi de begge er helt skøre med heste, lykkedes det dem at finde fire nye jorvikiske varmblodsheste, som du kan købe fra hestemarkedet.

Alle fire af disse skønheder er tilgængelige fra niveau 5 og koster 750 Star Coins.

Disse skønheder er uimodståelige!

Mindre opdatering!

Alle de andre jorvikiske varmblodsheste, du kan købe i Jorvik, kan nu også fås fra niveau 5 i stedet for niveau 15.

Nogle heste til salg fra Fort Pinta kan nu findes på hestemarkedet i stedet for at gøre plads til nye heste!

Terrænopdateringer!

Ikke alene har vi splinternye, flotte dekorationer omkring Fort Pinta Strand i denne uge, vi har faktisk renoveret hele området! Vi har tilføjet mere grønt og sørget for, at terrænet ser mere naturligt ud end nogensinde før, samtidig med at vi har udskiftet de gamle ting rundt om stranden, så alt ser tiptop ud.

Området omkring Fort Pinta Strand er smukkere end nogensinde før!

Midsommeren fortsætter!

Nu er det sidste uge, du kan være med til midsommermorskaben! Næste onsdag slutter festen, og Gary Goldtooth forlader os og tager sine særlige jorvikiske vildheste med sig. Husk, at disse heste aldrig vil kunne købes igen efter onsdagsopdateringen næste uge!

Kommer i NÆSTE UGE!

Vi kan ikke glemme vores årlige strandfest i Fort Pinta, vel? Hold øje!

Det var alt for denne gang - og hav så en dejlig uge!
Kram fra dit Star Stable-team ♥

Relaterede artikler