Spilopdatering

Nye ændringer i Jorvik!

Hej Star-familie! I dagens opdatering bringer vi dig en nyligt opdateret del af Silverglade - Doyles kirke! Og det er ikke alt, vi har både nye hestenavne til dig, og så har Baronessen også lavet om på Vingården!

Renoveringen af Doyles kirke!

Som du ved, var vi ikke færdige med opdateringen af Silverglade endnu! Denne uge kan vi med glæde afsløre opdateringen af Doyles kirke. De gamle kirkeruiner er nu smukkere end nogensinde før, og stranden rundt om den er blevet gennemopdateret, så den passer endnu bedre til det jorvikiske dyreliv. Hvis du har et falkeblik, har du måske allerede bemærket, at terrænet omkring området ændrede sig en smule for nogle uger siden, men nu er renoveringen fuldendt.

Selvfølgelig har vi stadig masser at lave i Silverglade, så der kommer flere opdateringer!

Vi håber, at du vil elske dette fredsommelige område lige så meget, som vi gør!

Renoveringer af Silverglade Vingård!

Denne uge er markedspladsstalden ved Vingården blevet renoveret! Til Baronessens glæde er der plads til flere heste i den nye stald. Nu kan hun have endnu flere skønne heste til salg! Er det mon sandt, at der snart kommer en ny type hest?

Nyt hestemarked!

Nye hestenavne!

Rainbowgalaxy, Bumblebee, Peachpie, Thunderbolt, Icetea ... Jep, med de nye navnemuligheder, vi udgiver i dag, får du tusindvis af nye muligheder for at navngive dine højtelskede, firbenede venner!

Det er fantastisk nyt for alle, der skal have en ny hest, men der er måske også nogle, som gerne vil give deres nuværende hest et nyt navn. Det kan du let gøre hos Notaren, som vil hjælpe dig for et administrationsgebyr på 135 Star Coins.


Du finder Notaren de følgende steder:
★ Fort Pinta
★ Silverglade Landsby
★ Jarlaheim
★ New Hillcrest

Du kan altid besøge ham for at ændre navnet på den hest, du rider på!

Og hey, hvis du skal lige til at oprette din første Star Stable-konto lige nu, så er der også lige blevet tilføjet nogle seje nye muligheder for karakternavne!

Sidste uge med Røde bånd-terrænridtet!

Du kan deltage i Røde bånd-terrænridtet indtil den 22. maj, så sørg for, at du ikke går glip af denne sjove begivenhed! Ruten starter i Firgrove, og startstedet er markeret på dit kort.

Sidste uge, hvor du kan blive ven med føl!

Fole-begivenheden med skovfogeden Violet er tilgængelig indtil den 22. maj, så hvis du ikke allerede har gjort det, må du holde øje med de hopper, som har brug for hjælp med deres føl!

Spirit rejser snart!

Når det bliver maj, rejser Spirit fra Jorvik! I onsdagsopdateringen den 29. maj vil Spirit og de to fangirls Tori og Sally i Fort Pinta forlade Jorvik for altid. Hvis du har lyst til at blive venner med Spirit og invitere ham på besøg i din personlige stald, skal du gøre det inden da!

Hvis du finder Spirit, før han rejser, bliver han i din personlige stald, og så kan du ride på ham, når du har lyst. Hvis du sælger ham, vil du ikke kunne få ham igen. Det samme gælder for genstandene fra Tori og Sallys butik i Fort Pinta!

Hestemarkedet

Hestemarkedet er åbent ved Silverglade Landsby.

Det var alt for denne gang – hav en fantastisk uge!
Knus fra Star Stable-teamet ♥

Relaterede artikler