Spilopdatering

Eventyret fortsætter!

Hej Star-familie! Det er tid til anden del af historiemissionerne, hvor vi redder Anne fra Pandoria!

De allerbedste venner

Sjælerytterne har alle virkelig gode minder om Anne, der har været fanget i Pandoria i lang tid. Som en del af de sidste forberedelser til den store redningsmission, er det på tide, at Lisa, Linda og Alex fortæller dig lidt mere om Anne, og hvad hun betyder for dem. Før de kan gøre det, er du nødt til at finde dem, hvilket ikke er så let, når Mørkeryttere lurer rundt om hvert et hjørne ...

I disse missioner vil du komme til at høre noget spritny musik, så sørg for at slå lydene i spillet til, mens du spiller!

Du begynder disse missioner med Conrad Maarsden i Stenhuggerens Krypt i Dinodalen. For at kunne spille dagens missioner, skal du have fuldført missionen, hvor du hjælper Conrad med at frembringe en nøglesten.

Sjælerytterne vil gerne dele nogle gode minder med dig!

Fortsættes ...

Den tredje og sidste del af denne missionsrække vil blive udgivet om et par uger. Hæng i, Anne!

Lisas nye sang!

Sjælerytteren Lisa er en fabelagtig musiker, og du har forhåbentlig allerede hørt, at du kan lære at spille hendes sang "I'll Be There". I vores fanart-artikel i vores nyhedsfeed kan du downloade noderne og teksten til sangen! Hvis du laver et cover af sangen, så del det endelig med #StarStableMusic!

Fra nu af vil Lisas nye sang blive spillet på tre forskellige caféer i Jorvik City. Sørg for at tjekke dem ud, hvis du vil lytte til den igen!

Nyt hesteudstyr fra Farah!

Siden Farah kom tilbage til Jorvik for bare et par uger siden, har hun arbejdet på at fuldende sit sidste sæt hesteudstyr, som udkommer i dag! Hun har også lyttet til kundernes bemærkninger, og nu kan du købe alle hendes fantastiske stykker hovedtøj i to forskellige versioner - et med næsebånd og et uden næsebåndet!

Du og din hest vil blive det flotteste par i Jorvik!

Hestemarkedet

Hestemarkedet er åbent ved Cape West Fiskerlandsby.

Nyd din tid i Jorvik!
Masser af knus fra dit Star Stable-team ♥

Relaterede artikler