Spilopdatering

Vinteren behøver ikke slutte endnu!

Hej Star-familie! Efter en velfortjent ferie i de sidste dage af 2018 er vores team ved at varme kaffemaskinerne op, tænde computerne og fylde kalenderne for at forberede sig til et fabelagtigt år i Star Stable. Vi starter 2019 ud med nogle beskeder og noget nyt tøj!

Allerførst – nogle beskeder!

Kan vi tage en slapper i Star Stables hovedkvarter? Selvfølgelig ikke! Vi arbejder hårdt på at forberede de kommende 51 opdateringer til resten af 2019. Den største ting, der virkelig giver os sved på panden, er de kommende missioner med Sjælerytterne, som lige nu kræver endnu mere arbejde end normalt. Når de bliver udgivet, kan du endelig se opdaterede modeller af Lisa, Linda, Alex, OG deres heste - Starshine, Meteor og Tin-Can i spillet! Vores spildesignere, animatorer, 3D-programmører og masser af folk fra andre discipliner arbejder sammen for at sikre sig, at den her opdatering bliver fantastisk. Det betyder også, at nogle af opdateringerne før den bliver lidt mindre. Men alt godt kommer til den, der venter, og vi glæder os sådan til at dele alt det sjove med jer!

Som ordsproget lyder ...

... så findes der ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning! Hvis du ikke kan få nok af glimtende hvide vinterlandskaber og har lyst til at bruge MINDST en måned mere i Dinodalen, før du bliver træt af sneen, så får du brug for varmt tøj. I Jorvik City Storcenter er der en ny butik med noget vanvittigt fedt tøj og udstyr til dig og din hest, så du kan blive den mest fashionable vinterelsker i byen!

Fedt tøj til frosne dage!

Bonusbutikken

Der er en ny ting til rådighed i Moorland Bonusbutik til alle jer, som har fået Star Rider med engangsbetaling!

Hestemarkedet

Hestemarkedet er lukket i denne uge.

Hav en dejlig uge!
Knus fra dit Star Stable-team ♥

Relaterede artikler