Spilopdatering

Shire-hesten får en opgradering!

Hej, Star-familie! Den helt nye shire-hest er ankommet til Jorvik sammen med nogle middelalderlige hovedtøj!

Shire-hesten

Den storslåede shire-hest er en trækhest der stammer fra England! Shire-hesten er kendt som en blid kæmpe og har rekorder for højde og styrke. Andre kendetegn er hovskægget på deres ben og deres hoves imponerende størrelse. Shire-heste er en koldblodig race, der er arbejdsvillig og ivrig efter at behage.

Shire-heste blev bragt til Jorvik af Silverglade-familien, som satte pris på dem som store vognheste. Selv om denne hest er meget naturkraftig, gør dens føjelige temperament den til en god ledsager for enhver rytter.

#AdmireMyShire

Hvad er det for en ny race?
Den opdaterede shire-hest!

Hvor kan jeg få sådan én?
En hest er til rådighed i Fort Pinta, og resten kan findes på Steves gård

Hvad koster den?
900 Star Coins.

Hvilket niveau skal jeg være på?
Alle vil kunne få farvevariationen i Fort Pinta med det samme. For at få de andre varianter skal du have nået niveau 8.

Hvor mange pelsvarianter har de?
Der er seks smukke pelsfarver, som du kan vælge imellem.

Hvad skal jeg ellers vide?
Shire-hesten har sin egen særlige bevægelse! Klik på mellemrumstasten, mens hesten står stille, så lægger den sig ned og sætter sig derefter op for dig.

Middelalderlige hovedtøj

Der er nye varianter af vores tre middelalderlige hovedtøj. Hvert hovedtøj har nu 8 ekstra farvevarianter!

★ Hackamore er et smart, bidløst hovedtøj.
★ Hovedtøjet med horn er perfekt til enhver fantasy-fan.
★ Det middelalderlige hovedtøj vil få din hest til at se ud som om, den tilhører kongehuset.

Du finder dem i den Globale Butik, når du når niveau 9.

Foreløbig er disse hovedtøj forbeholdt en håndfuld generation 3-heste og alle nye heste fremover.

Rotation af magiske heste: Erinys og Petra

Shire-hestene er ikke de eneste, der er ankommet i denne uge. Gary Goldtooth har også nogen gæster! Erinys og petra kan man, sammen med deres kaninkæledyr, møde i Garys lejr i Moorland i løbet af den næste måned. Disse magiske runestensheste kan blive en del af din stald for 750 Star Coins hver.

★ Petras hovtrin kan få jorden til at skælve. Men da petra er en blid sjæl, ønsker de ikke at se verden ødelagt af deres tordnende hove. Derfor kan du ofte finde petra stående stille som en statue ude i naturen, hvor de lader vinranker og blomster gro på deres ryg. Denne afslappede attitude gør petra til en omgængelig ridemakker, som med glæde slentrer omkring på stier og stopper for at gumle på en mundfuld mos.

★ Sommetider kan mørke kræfter ødelægge de hellige runer, så disse monumenter slår revner. Det er fra disse ituslåede tegn, at erinyserne kom til verden. Erinys’ vilde og utrættelige natur gør dem til en dedikeret ridemakker, som altid er opsat på at rykke sine grænser og blive stærkere og hurtigere. Erinys blev født i skyggen og håber, at de en dag bliver budt velkommen tilbage i den jord, som de kom fra. Måske kan du ved at knytte bånd til denne tragiske ganger hjælpe den et par skridt nærmere til forløsning.

Erinys og petra i deres magiske form!

Runestenskæledyr

Den sorgløse kanin sprang ud af en runesten sammen med petra – den ultimative lykkeamulet! Mørkets kanin dukkede brød frem fra en forvitret runesten med erinys, og den ønsker at se verden gå til i flammer. Vælg den lyse eller mørke side ved at adoptere en af disse søde ledsagere for et gebyr på 400 SC hver!

For at få kaninerne til at hoppe ved siden af dig, anbring en kanin i en sadeltaske, der er fastgjort til din hests sadel, og tryk på "P"! (Hvis du spiller på mobilen, skal du åbne hestearket og trykke på knappen med pote og pil).

Erinys, petra og deres kæledyr vil være i Jorvik indtil onsdagsopdateringen den 7. september.

Bonusbutikken

Der er en ny genstand til rådighed i Moorlands bonusbutik til alle jer, som blev Star Rider ved engangsbetaling! Admiralens dressursadeltaske er inspireret af den sidste jorvikiske admirals uniform!

Ugens video!

Hver uge deler vi en af vores sjove videoer – nogle gange en helt ny en, nogle gange et nostalgisk gensyn! Her er ugens video:



Kommer i NÆSTE UGE!

Et nyt løb rundt om Valedale Sø!

Hav en dejlig uge!
Kram fra dit Star Stable-team ♥

Relaterede artikler