Information

GameGuard bliver fjernet

Hej Star-familie. Efter vi har haft aktiveret GameGuard på Windows i tre uger, kan vi nu se, at resultatet ikke har været, som vi har ønsket. Derfor har vi besluttet at fjerne GameGuard igen, hvilket betyder, at det ikke længere vil være aktiveret på dit system.

Hvis du afinstallerer spillet, bliver GameGuard-tjenesten fjernet fra din computer. Du kan se efter i vinduet "Tjenester" på din computer, især hvis du vil sikre dig, at det er blevet afinstalleret. Sørg for, at du opdaterer vinduet for at opdatere det. Når du derefter geninstallerer Star Stable, vil GameGuard ikke blive downloadet på din computer igen. Hvis du har brug for hjælp, eller du synes, du stadig kan se GameGuard-filer i dit system, så kontakt os, så vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig igennem!

Vi er klar over, at nogle spillere snyder, og det er stadig vigtigt for os at gøre spillet lige for alle. Vi ønskede, at GameGuard skulle være en del af løsningen, men desværre kan vi ikke komme med en hurtig løsning på nogle af de problemer, vores spillere har oplevet. Vi vil fortsætte med at lede efter en varig løsning på problemer med snyd, men lige nu skal vi bruge noget tid på at finde frem til kommende løsninger.

Vi vil gerne takke dig for din tålmodighed med os i denne periode, hvor vi har forsøgt at finde en løsning på disse udfordringer, og vi har fundet ud af, at vi er nødt til at være bedre til at kommunikere store ændringer som dette. Vi har indset, at det ikke bare skulle have været kommunikeret i forvejen, men også mere detaljeret før lanceringen. Vi har taget det til os og vil sikre os at huske på dette fremover.

Kram fra dit Star Stable-team ♥

Relaterede artikler