Spilopdatering

Det er tid til Jorvik Staldens Åbent hus!

Hej, Star-familie! Det er blevet den tid igen – Jorvik Staldens Åbent hus er tilbage!

Jorvik Staldens Åbent hus er åbent for alle besøgende indtil onsdagsopdateringen den 4. august.

Kom i gang med Åbent hus!

Vi ved alle, at Johanna fra Jorvik Stalden er en glimrende projektleder, men vi ved også, at Åbent hus er en stor begivenhed, og nogle gange er det rart at få hjælp af sine venner. Tal med Johanna, og sørg for, at alt er i orden, før gæsterne ankommer!

Velkommen til Jorvik Staldenes Åbent hus!

Arenaen

Den smukke Åbent hus-arena er en favorit blandt fans, og den er tilbage igen! I denne kæmpe arena kan du øve dine holdevner med dine venner, tage smukke billeder, eller hvorfor ikke øve en dressurrutine, som du måske vil prøve i virkeligheden senere? Arenaen har helt ny kürmusik, der er lavet specielt til dressur! Musikken er produceret af Matilda Frommegård, en anerkendt kürkomponist!

Alle andre spillere vil være skjult for dig, mens du er der, men du vil godt kunne se dine gruppemedlemmer og klubkammerater.

Kun din fantasi sætter grænsen for, hvad du kan gøre i den kæmpe arena!

Tre væddeløb!

Johanna vil forberede nogle særlige væddeløb, som alle kan deltage i under Åbent hus, og hun har brug for din hjælp til at afprøve dem. Det er superlet at finde dem – hvis du hjælper hende med hendes pligter, vil hun bede dig om at prøve dem af! Prøv den flotte springbane nede i den smukke arena eller et af de to sjove terrænvæddeløb rundt i området!

Pragtfulde heste!

I løbet af de to uger kan du købe syv smukke heste i Jorvik Stalden! Hvis du var med i begivenheden sidste år, vil du genkende seks af dem, men en helt ny araberhest har besluttet sig for at være med i løjerne!


★ De tre grå lipizzanerheste fra 2. generation kan fås for 949 Star Coins hver. Når du rider på en Lipizzaner, kan du trykke på mellemrum, mens hesten står stille, og så udfører den bevægelsen levade! #LipiLife
★ De nye lusitano fra 3. generation fås i farverne fleabitten grå og svedfuks, og de koster 949 Star Coins hver. Når du rider på en lusitano, kan du trykke på mellemrum, mens hesten står stille, og så udfører den bevægelsen piaffe! #LovelyLusitanos
★ Buckskin-andalusieren fra 3. generation kan blive din for 950 Star Coins. Når du rider på en andalusier, kan du trykke på mellemrum, mens hesten står stille, og så udfører den bevægelsen spanske skridt! Andalusieren har også to unikke manstile – en elegant, flagrende man og en med et smukt flettet look! #PureSpanishMagic
★ Araberhesten fra 3. generation med sort rabicano kan blive din for 950 Star Coins. Når du rider på en araberhest, kan du trykke på mellemrum, mens hesten står stille, og så rejser den sig yndefuldt og går på bagbenene. Denne araberhest har også en flot, bølgende hale, der er karakteristisk for racen! Selv hvis du beslutter dig at ændre manstilen på din araberhest, beholder den sin unikke hale. #AwesomeArabians

Disse heste vender tilbage igen engang i fremtiden, men hvis du gerne vil have en nu, så sørg for at føje dem til din egen Star-familie før onsdagsopdateringen den 4. august!

Sjælden araberhest, der kun kan fås under Åbent hus!

Barokinspireret udstyr!

Den særlige Åbent hus-butik er tilbage, og nu byder den på to nye barokinspirerede klædedragter i nye farver! Alle genstande, som du tidligere kunne finde i butikken, er også tilgængelige.

Du og din hest vil se fantastiske ud, uanset hvilke farver, du vælger!

Dyrlægen Hugh til tjeneste!

Den erfarne dyrlæge Hugh fra Dyrlæge-ranchen på South Hoof Halvøen er også med! Hvis du snakker med ham, giver han din hest et GRATIS dyrlægetjek en gang om dagen, så længe der er Åbent hus! Du finder ham lige ved siden af stalden.

Få gratis dyrlægetjek af Hugh!

Børnezooen

Hvem elsker ikke muligheden for at klappe en masse nuttede dyr? Et æsel, en ugle, en kat og en høne fra Andys populær børnezoo fra sidste Åbent hus er med!

Gå bare hen til dyrene i børnezooen, og klik på dem for at hygge dig!

Andys børnezoo har kun åbent, mens der er Åbent hus!

Ugens video!

Hver uge deler vi en af vores sjove videoer – nogle gange en helt ny en, nogle gange et nostalgisk gensyn! Her er ugens video:



Kommer i NÆSTE UGE!

Hvem er klar til, at Lindas ridebanespringløb vender tilbage!?

Nyd Åbent hus, så ses vi i næste uge!
Kram fra dit Star Stable-team ♥

Relaterede artikler