Spilopdatering

Ayla og umbra er tilbage!

Hej, Star-familie! I dag fejrer vi vores ugentlige opdatering nummer 500! Tak til alle jer gamle og nye spillere, som når denne milepæl sammen med os!

Mød ayla og umbra!

Gary Goldtooth er tilbage på Moorland de næste tre uger, og han er ikke alene! Ayla og umbra er vendt tilbage lige i rette tid at fejre vores opdatering nummer 500! Disse magiske heste er tæt forbundet med månecyklusserne ...

Du finder Garys lejr i Moorland nær Gamle Jaspers lade. Tag blot ud på vejen mellem Moorland og Fort Pinta, så kan du ikke undgå at se ham – eller de særlige heste.


★ Ayla er et sky, men fantastisk trofast væsen, som danner tætte bånd med sin rytter. Nordlyset er dens favoritsyn – måske fordi det minder om dens egne smukke pels?
★ Umbra elsker mørket og nyder at se på ildfluer, når det er nat i skovene. Denne majestætiske løber har en meget høj kropstemperatur på grund af sin flammende man, og det siges, at man kun ser den ude i naturen under det blege lys fra en nymåne.

Ayla og umbra er lige så smukke, når de er i deres almindelige hestepelse ...

... som de er i deres sande, magiske former!

Du kan få Ayla og umbra til din stald for 950 Star Coins hver, og ligesom andalusiere kan de udføre spanske skridt! For at gå som en professionel skal du trykke på mellemrum, når ayla eller umbra står stille.

Du kan ikke ændre på ayla eller umbras mankestil.

Månekæledyr!

Udover disse smukke heste sælger Gary også to unikke kæledyr! Den måneoplyste magiske ræv og den fortryllede glødende kat er nære ledsagere til ayla og umbra, og de slutter sig til din familie for 450 Star Coins hver.

Men vent lidt – hvis du har behov for at samle Star Coins sammen, så kan du i denne uge få en særlig pakke med Star Coins OG disse kæledyr, så hold øjnene åbne!

Disse månekæledyr benytter sig af magi fra månen

Ayla og umbra er tilgængelige indtil onsdagsopdateringen den 23. juni, når Gary Goldtooth forlader Jorvik igen.

Farvel til automatisk forsinkelse af heste

Det er tid til at give dine fingre en pause! Vi har hørt, at det var ret irriterende for jer, der spiller på computer, at I skulle blive ved med at trykke på W-tasten for at få jeres hest til at fortsætte i samme fart. Derfor har vi fjernet den automatiske forsinkelsesfunktion! Din hest beholder sin fart, indtil DU beslutter dig for at ændre den.

Tryk på "E" for at interagere!

For dem, som savner W-tasten – introducerer vi nu E-tasten! Nå du møder ting i verden, som du kan interagere med, eksempelvis figurer i spillet, vil du se, at der svæver et "E" over dem. Du kan trykke på E-tasten i stedet for at klikke for at interagere med dem, hvis du foretrækker det!

Hvis du bliver træt af at se det svævende "E", kan du slå det fra i Indstillinger. E-tasten vil stadig virke.

Opdateret Fort Pinta-løb

Vi har opdateret nogle af rekvisitterne i løbet Fort Pinta, som afholdes af Sindra. Dette er blot en mindre opdatering, der ikke påvirker gameplayet. Den vil bare få løbet til at se lidt flottere ud!

Ugens video!

Hver uge deler vi en af vores sjove videoer – nogle gange en helt ny en, nogle gange et nostalgisk gensyn! Her er ugens video:



Kommer i NÆSTE UGE!

Gør dig klar til Jorviks mest farverige fest!

Hav en fantastisk uge!
Kram fra dit Star Stable-team ♥

Relaterede artikler