Spilopdatering

Utrolige araberheste

Hej, Star-familie! Vi er så spændte på at annoncere lanceringen af 3. generations araberhest!

Den nye og forbedrede araberhest

Fra dens skinnende pels til dens ansigts ikoniske form – synet af en araberhest er helt sikkert fantastisk. De er en af de mest navnkundige og bemærkelsesværdige hesteracer i verden, som har en særlig historie og oprindelse. Nu er de blevet endnu flottere med en 3. generations-opdatering!

Vidste du det? Araberhesten er fremavlet til at være udholdende i det barske ørkenklima, og den har en lille, næsten elegant, struktur med et karakteristisk hoved og højtsiddende hale. Nutidens araberheste findes i hele verden og udmærker sig i en række discipliner, eksempelvis kapløb og ridebanespringning. De er særligt gode til konkurrencer i terrænridt og udholdenhedsløb på grund af deres overlegne udholdenhed. Dette gør dem til de perfekte ledsagere på dine eventyr på Jorvik!

Hvilken af de #AwesomeArabians er din favorit?

Hvad er det for en ny race?
3. generation af araberhest!

Hvor kan jeg få sådan én?
Nu er der seks araberheste på Goldspur Gård! Den sorte araberhest bliver permanent ved Fort Pinta.

Hvad koster den?
950 Star Coins.

Hvilket niveau skal jeg være i?
Alle kan få hesten ved Fort Pinta med det samme! For at få de andre variationer, skal du have nået niveau 7.

Hvilke farver kan jeg vælge imellem?
Du kan vælge blandt syv flotte pelsfarver: Grå, sort, brun, palomino, gråskimlet grå, svedfuks og fuks rabicano.

Er der andet, jeg bør vide?
3. generations araberhestene har alle en flot, bølgende hale, der er karakteristisk for racen! Selv hvis du beslutter dig at ændre manstilen på din araberhest, beholder den sin unikke hale. De har også en særlig bevægelse! Klik på mellemrum, mens araberhesten står stille, for at se den rejse sig yndefuldt og gå på bagbenene. Også ...

Nye showgrimer til din araberhest!

Nu kan du også få et sæt nye grimer specifikt til de nye araberheste! Disse grimer inkluderer et permanent træktov og fås i tre smukke farver. Find dem i Den Globale Butik og Goldspur Butikken.

Indtil videre kan disse grimer og træktov kun fås til 3. generation af araberhesten.

Smukke grimer til din araberhest

Hvorfor har disse grimer et træktov, når de andre ikke har det?

I øjeblikket kan vi ikke sætte et træktov på en grime, vi kan heller ikke fjerne tøjlerne fra et hovedtøj. Træktovet på araberhestens grime kan ikke fjernes. Vores andre grimer har derimod slet ikke træktov. Kan du godt lide det permanente træktov, eller ville du foretrække, at du kan vælge ikke at have træktovet? Sørg for at kontakte os og fortælle os det!

Flere hestenavne!

Nogle af jer har allerede fået et smugkig på denne opdatering, da de nye hestenavne gik i luften et par uger før tid. Nu er navnene tilgængelige på alle sprog! Vi har tilføjet mere end 200 præfikser og mere end 300 suffikser, som du kan vælge blandt, når du skal navngive din hest! Du kan endda vælge at have en tom plads, hvis du ønsker et kortere navn. Det giver i alt mere end 200.000 unikke navnekombinationer!

Forbedringer af magisk pels

Vi har føjet flere forbedringer til Magisk pels-knappen! Du kan stadig ændre din magiske hests pels i karakterarket, men vi har gjort det endnu lettere for dig! Tryk på "H" for let at skifte mellem din hests magisk pels og den almindelige pels. Husk, at der er en forsinkelse og nedkøling på fem sekunder, så du ikke stresser din hest. Du kan heller ikke bruge denne funktion under løb, hvilket sikrer, at din hest har fokus på at vinde i stedet for!

Din magiske hest vil nu vise din magiske pels, når du logger ind. Nu kan du se din magisk hest i al sin pragt, så snart du starter spillet!

Ugens video!

Hver uge deler vi en af vores sjove videoer – nogle gange en helt ny en, nogle gange et nostalgisk gensyn! Her er ugens video:



Kommer i NÆSTE UGE!

Vores elskede blå ven har brug for din hjælp. Slå dig sammen med Sjælerytterne og venner, og tag på eventyr for at redde Fripp!

Hav en dejlig uge!
Kram fra dit Star Stable-team ♥

Relaterede artikler