Tag med Big Bonny på hendes mission, hvor hun skal omdanne affald til skatte!

Tag med Big Bonny på hendes mission, hvor hun skal omdanne affald til skatte!

21. april 2021

Hej Star-familie! Alle genier er lidt skøre, og det er Big Bonny et sikkert bevis på! Jorviks mest geniale opfinder har brug for hjælp til sit seneste projekt.


Big Bonny opfinder H.E.S.T.!

Silverglades skøre urmager har flikket løs på sin nyeste og største opfindelse: H.E.S.T. (forkortelse af Husstandens Ejendele Sikkert Transformeret, selvfølgelig). Denne utrolige maskine er i stand til at omdanne affald til skatte ... når den er lavet færdig. Big Bonny er stadig ved at ordne sin maskine og har brug for din hjælp til at få den til at fungere ordentligt.

Når du hjælper Big Bonny med hendes maskine, vil du være i stand til at lægge genanvendelige materialer i den, som du finder rundt omkring på Jorvik. Du bliver belønnet med genstande, som H.E.S.T. kan genbruge. Belønningerne bliver bedre hver gang, du hjælper Bonny med at opgradere sin maskine! H.E.S.T. er i stand til at skabe alle mulige magiske genstande, ting, der kan forny din garderobe, eller endda noget, der kan få dig nærmere det næste niveau.


Hvad skal man lægge i H.E.S.T.?

Du vil begynde at lægge mærke til, at glemsomme jorvikiske borgere og skødesløse GED-ansatte har ladet noget affald ligge rundtomkring på øen. Disse genanvendelige genstande bør ikke gå til spilde! Hvis du hjælper med at samle dem op, får du en genbrugspolet for hver genstand. Du kan vælge at tage den til en forhandler og bytte den til Jorvik shillings eller tage den til Big Bonny og hendes H.E.S.T. i Silverglade!

For at begynde at genanvende de indsamlede materialer skal du have mødt Big Bonny i siloen og hjulpet hende med at lave Silverglades landsbyur.


Mød Big Bonny i Silverglade for at gå i gang med at genbruge! Mød Big Bonny i Silverglade for at gå i gang med at genbruge!

Ændring af lokation og pris for araberhest og pinto-araber

Araberen og pinto-araberen flytter fra Goldspur Gård og Fort Pinta til Paddockøen! Vi opgraderede hestesalgslokationen på Goldspur Gård lidt under flytningen. Priserne er også blevet opdateret! 1. generations araberheste koster nu 250 SC, og 2. generations araberheste og pinto-arabere koster 485 SC. Dette er spændende nyheder, da vores araberheste snart får en 3. generationsopdatering! Pinto-araberne skal stadig opdateres separat i fremtiden. Bliv hængende!


Ugens video!

Hver uge deler vi en af vores sjove videoer – nogle gange en helt ny en, nogle gange et nostalgisk gensyn! Her er ugens video:



Kommer i NÆSTE UGE!

Et blidt løb i Greendale kan hjælpe dig med at slappe af og opbygge omdømme hurtigere i området!


Hav en dejlig uge!
Kram fra dit Star Stable-team ♥

Få nyhederne direkte på din mobil

Star Stable Friends

Seneste nyt